Gå til indhold

Spørgsmål - svar

Se kontaktoplysninger
Oversigt over spørgsmål/svar vedr. de særlige pladser.

Hvilken paragraf bevilges de særlige pladser efter?

Selve rammen for de særlige pladser i psykiatrien ligger i psykiatrilovens § 42 a - § 42 h (lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien og sundhedsloven - lov nr. 691 af 08/06/2017).
§ 42 b, stk. 1, er kommunens hjemmel til at træffe afgørelse om visitation til de særlige pladser.

Læs lovforslaget til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Læs spørgsmål og svar til lovforslaget

Hvad gør kommunen, hvis borgeren ved visitation til de særlige pladser har et botilbud efter § 108 i serviceloven – skal det opsiges?

Om en borgers botilbud skal opsiges under indlæggelsen er en konkret vurdering i hvert tilfælde.

For at imødegå, at kommunerne unødigt skal opretholde borgerens bolig i et eksisterende botilbud efter § 108 i serviceloven under borgerens ophold på de særlige pladser, er der indsat en ny bestemmelse i servicelovens § 108, stk. 4, om at kommunerne kan gøre visitation til en særlig plads på psykiatrisk afdeling betinget af, at borgeren giver samtykke til at opsige borgerens eksisterende bolig efter § 108 i serviceloven. Kommunernes beslutning om, hvorvidt de vil betinge en visitation til en særlig plads af, at borgeren samtykker til at opsige sit botilbud, skal bero på en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt det er det mest hensigtsmæssige.

Læs lovforslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Læs spørgsmål og svar til lovforslaget

Kan kommunen opkræve egenbetaling fra borgeren for ophold på de særlige pladser?

Da der er tale om en indlæggelse i Psykiatrien på afdelingen for de særlige pladser, er det ikke muligt for kommunen at opkræve egenbetaling. Der er ikke tale om et boophold/botilbud.

Er det muligt for kommunen at tilbyde borgeren indlæggelse i tilfælde, hvis visitationsforum har sendt en negativ indstilling i forhold til indlæggelse på de særlige pladser?

En kommune vil kun kunne visitere en borger til en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, hvis visitationsforummet har indstillet til visitation. Hvis et visitationsforum har sendt en negativ indstilling i forhold til visitation til en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, vil kommunen således ikke kunne visitere en borger til en af pladserne.

Er det kommunalbestyrelsen, der skal udpege, en medarbejder fra visitationsenheden i den enkelte patients handlekommune, jf. § 42 b, stk. 2?

Der kan være forskellig procedure fra kommune til kommune. Den enkelte kommune må afklare, om udpegningen af medarbejderen er en sag for kommunalbestyrelsen eller om kompetencen til dette kan være uddelegeret til en afdeling/forvaltning/myndighedsperson m.v.

Må kommunen kun udpege én medarbejder til at deltage i mødet i visitationsforum ved behandling af kommunens anmodning om visitation af en borger til de særlige pladser?

En kommune kan vælge at møde i visitationsforum med to personer, eksempelvis en afdelingsleder og den enkelte sagsbehandler. Det er dog kun én person, der er stemmeberettiget ved behandlingen af sagen i visitationsforum.

Kontakt

Adresse

Psykiatrien syd

Afsnit S4 - Vordingborg

Færgegaardsvej 15

4760 Vordingborg

Se kort

Find vej - Vordingborg

Ring til os

Afsnit S4 - Indgang 44, 15P

Tlf. 58 53 69 99

Tlf. 58 53 69 99

Afsnit S4 - Indgang 41, 15S

Tlf. 58 53 69 99

Tlf. 58 53 69 99

Skriv til os

Øvrig information

Afsnit S4 - Indgang 44, 15P

Afsnit S4 - Indgang 41, 15S
Psy-syds4-41@regionsjaelland.dk