Gå til indhold

Centerterapien - Vordingborg

Centerterapien er et aktivitetstilbud til indlagte patienter fra alle sengeafsnit i Psykiatrien Syd. Endvidere et aktivitetstilbud til borgere visiteret efter Servicelovens §104 og Lov om Aktiv beskæftigelse - fra alle kommuner i Region Sjælland.

Se kontaktoplysninger

Dit forløb i Centerterapien

Dit forløb er en del af din behandling under din indlæggelse, derfor arbejder vi efter din behandlingsplan og støtter dig i forhold til din psykiske sygdom.

Er du visiteret fra kommunen, arbejder vi ud fra dét, der er dit formål ved at deltage i Centerterapiens tilbud om aktivitet.

Vi tilbyder målrettet aktivitet. Du kan arbejde med dét, der interesserer dig, og dét du formår.

I værkstederne kan du få inspiration og vejledning. Du kan lære nye materialer og teknikker at kende og derved udvikle dine kompetencer. Du kan udfordre dig selv ved at afprøve nye ting, vi hjælper dig i forhold til de enkelte teknikker.

Vi anvender viden om diverse håndværk, aktiviteter, sundhed, miljøterapi og recovery. Desuden arbejder vi med brugerstyret psykiatri, hvor vi tager udgangspunkt i dine behov og forventninger.

Du tilknyttes et værksted og én værkstedsassistent eller ergoterapeut. Du bliver vejledt og støttet gennem din kreative proces.

I Butik Nyt&Brugt – sælges genbrugstøj og ting.

I Cafeen kan man købe kaffe og te.

Vi tilbyder formiddags- og/eller eftermiddagstider.

Henvisning

Indlagte patienter fra psykiatrien syd kan henvises til Centerterapien.

Kommunen bevilliger plads til borgere efter servicelovens § 104 eller lov om aktiv beskæftigelse.

Vi foretager den endelige visitation.

Kontaktpersonsordning

Centerterapien samarbejder med din kontaktperson på sengeafsnittet samt relevant personale.

Faciliteter

Centerterapien er bygget op omkring en atriumgård med træer, bede og hyggekroge.

Der er 5 værksteder:

  • træværksted, keramikværksted, smykkeværksted, læderværksted og tegne-/maleværksted.

Herudover har vi Butik Nyt&Brugt og Café.

Der er udlån af brugte bøger. Her er billardbord og bordtennis.

Åbningstider

Butik Nyt&Brugt og værkstederne har åbent hverdage kl. 9–12 og kl. 13–15, fredag kl. 13-14.30.

Caféen har åbent hverdage kl. 13-15, fredage kl. 13-14.30.

Vi holder fælles kaffepauser kl. 10.00 og kl. 14.00.

Vær opmærksom på

Det er ikke tilladt at ryge indendørs i Psykiatrien Region Sjælland.

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Syd

Centerterapien - Vordingborg

Færgegaardsvej 15

4756 Vordingborg

Se kort

Find vej - Vordingborg

Ring til os

Mandag-fredag kl. 8.00-15.00

Tlf. 58 53 71 00

Tlf. 58 53 71 00