Gå til indhold

Hvis du bliver tilknyttet Klinik for Psykoterapi og selvmordsforebyggelse

Se kontaktoplysninger
Informationer til dig og dine pårørende, hvis du tilknyttes Klinik for Psykoterapi og selvmordsforebyggelse.

Din behandler er også din kontaktperson i klinikken. Din behandlingsansvarlige læge vil ofte fortsat være den behandlingsansvarlige læge i den klinik, du er vant til at komme i og som ligger tættest på din bopæl.

I nogle tilfælde vil det dog efter aftale med dig være sådan, at behandlingsansvaret overtages af en læge i klinik for psykoterapi og selvmordsforebyggelse. 

​Rygning

Det er tilladt at ryge udendørs på særligt anviste steder i Psykiatrien Region Sjælland.

Dyr, husdyr

Du må ikke have dyr med i vores lokaler. Hvis du eller en af dine pårørende har en førerhund eller en servicehund, gælder der særlige regler. Dem kan du spørge personalet om.

Hvis du har brug for en tolk

Hvis vi vurderer, at der er brug for en døvetolk eller tolkning på fremmedsprog i forbindelse med din behandling sørger vi for, at der bliver stillet en tolk til rådighed.

Læs mere om tolkebistand

​Samarbejde med andre

Vi synes, det er vigtigt, at du oplever, der er sammenhæng i dit forløb, og at det bliver så smidigt som muligt. Derfor arbejder vi tæt sammen med relevante samarbejdsparter.

Vi samarbejder med de praktiserende læger, hospitalsafdelinger og skadestuer samt praktiserende psykiatere og psykologer. Vi samarbejder også med de øvrige afsnit i Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri. Hvis der er behov for det, samarbejder vi også med kommune eller andre offentlige institutioner. Desuden samarbejder vi med dine pårørende, blandt andet tilbyder vi dine forældre eller andre pårørende, som du har tillid til at deltage ved den første samtale.

Klinikken

Klinik for psykoterapi og selvmordsforebyggelse er lille klink med to speciallæger, en psykolog og en deltidssekretær.

Ud over terapi varetager klinikkens medarbejdere også supervision og undervisning af læger og psykologer i Region Sjællands børne- og ungdomspsykiatri, primært i forbindelse med uddannelse og videreuddannelse i psykoterapi.

 

Kontakt

Adresse

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Klinik for Psykoterapi og Selvmordsforebyggelse - Roskilde

Smedehuset

Smedegade 16

4000 Roskilde

Se kort

Find vej - Roskilde

Ring til os

Psykoterapi: Mandag-fredag kl. 8-13 - Onsdag lukket

Selvmordsforebyggelse: Mandag-fredag kl. 8-12

Psykoterapi

Tlf. 58 53 81 70

Tlf. 58 53 81 70

Selvmordsforebyggelse

Tlf. 58 53 81 75

Tlf. 58 53 81 75