Gå til indhold

Behandlingen

Se kontaktoplysninger
Information om selve behandlingen i Psykiatrisk Klinik - Slagelse.

​I Psykiatrisk Klinik bruger vi samtaler og undersøgelser til at finde frem til, hvad du fejler. Sammen med dig laver vi en behandlingsplan, som du får udleveret. Planen tager udgangspunkt i dit behov for behandling. De fleste bliver tilbudt både en-til-en samtaler og behandling i grupper.

Dit forløb kan også indeholde undervisning om din sygdom (psykoedukation) samt medicinsk behandling. Behandlingen er struktureret og fokuserer på konkrete situationer, der er svære for dig. En del af behandlingen kan være at planlægge aktivering, tilbud om støtte og hjælp. Sammen med din behandler kan du også udarbejde små hjemmeopgaver, som du løser mellem dine aftaler.


Personale

I psykiatrisk klinik er der tilknyttet forskellige medarbejdere. Personalet er tværfagligt sammensat og kan bestå af blandt andet sygeplejersker, social- og sundhedsassistent, speciallæger, psykologer samt sekretærer.

Alle behandlere kan holde første samtaler og pårørendesamtaler. De kan også deltage i samtaler med kommunale sagsbehandlere, jobkonsulenter og andre, hvis det er nødvendigt.

Du vil også kunne møde elever og studerende hos os, da vi deltager i uddannelse af blandt andet sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistent elever.


Afslutning af behandlingsforløbet

Afslutning af din behandling bliver planlagt i samarbejde med dig. I den fase vil der ofte være noget, der skal koordineres sammen med dine pårørende og for eksempel den kommunale socialpsykiatri, din praktiserende læge, en praktiserende psykiater eller andre.

Nogle forløb afsluttes efter udredningen.

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Slagelse

Psykiatrisk Klinik - Slagelse

Bygning 3, 2. sal

Fælledvej 6

4200 Slagelse

Se kort

Find vej - Slagelse

Ring til os

Mandag-fredag kl. 8.00-15.00

Tlf. 58 53 64 50

Tlf. 58 53 64 50