Selvskadens 10 interventioner

Selvskade skal forstås som en mestringsstrategi for den, som selvskader. En handling, der udføres for at overleve. Selvskade kan forstås som en kommunikationsform. Det kan være selvskaders måde at vise på, at vedkommende har det dårligt og har brug for omsorg fra omverdenen. Det skal dog IKKE ses som en måde at få opmærksomhed på.

Selvskade kan have samme komplekse dynamik som afhængighed, og 88% af personer, der selvskader, opfylder dermed også kriterierne for afhængighed.

Anerkend, at den, som selvskader, kan have nogle følelser, der er svære at håndtere, og som de ofte tackler ved at selvskade. Støt den, som selvskader, i at være i de svære følelser og tilbyd beroligende metoder, når livet opleves svært for vedkommende.

Støt den, som selvskader, i at anvende en kriseplan. F.eks. ved at synliggøre hvilke gode og hensigtsmæssige strategier som vedkommende også kan have. Hjælp gerne personen med at anvende SAFE-app for at få inspiration til alternative mestringsstrategier. Hjælp desuden den, som selvskader, med at identificere relationelle og sociale belastninger, som kan have indflydelse på vedkommendes behov for at selvskade.

Rum selvskaden og anerkend, at den har en betydning for den, som selvskader. Ved igangværende selvskade: Tal roligt og vær tålmodig, mens det står på. Ved at stille krav eller stresse den, som selvskader, risikerer man, at selvskaden skifter karakter og bliver mere alvorlig, end hvis vi formår at bevare roen i situationen.

Giv desuden tid som gave – invester i tid sammen med den, som selvskader, med henblik på at skabe en god relation og holde fokus på recovery. Nok påvirker selvskade relationer, men relationer påvirker også selvskaden. Når den, som selvskader, betragter relationen som god og tryg, kan vi spørge ydmygt ind til selvskaden og dens betydning.

Ved igangværende selvskade kan den selvskadende være fastlåst. Det kan derfor være hjælpsomt med et mentalt eller fysisk fokusflyt. I nogle tilfælde kan dét at skifte omsorgsperson i situationen være nok til at bringe den selvskadende et andet sted hen mentalt. Hjælp derfor den, som selvskader, med at forme det næste skridt. Dette kan være at anvende alternative mestringsstrategier og beroligende metoder.

Ved eskalering af den selvskadende adfærd under indlæggelse kan et skift af afsnit/ kontekst være hjælpsomt for den, som selvskader. Vær dog opmærksom på at undgå, at den, som selvskader, oplever det som et svigt.

Ved personer med selvskadende adfærd med flere og komplekse indlæggelser kan der indgås en behandlingskontrakt, som både den, som selvskader, og behandleren samarbejder om at udfylde og overholde.

Den, som selvskader, er erfaringsekspert og en ligeværdig samarbejdspartner med sin behandler. Begge parter har derfor et ansvar for at overholde behandlingskontrakten for at hjælpe personen med den personlige recovery. Vær fleksibel i forhold til at tilpasse behandlingskontrakten i tilfælde af, at den er vanskelig at overholde for den, som selvskader. Den, som selvskader, behøver hjælp.

Mange personer anvender selvskade som en strategi for at overleve frem for at dø. Undgå i størst mulig omfang at tage fat i de situationer, hvor den, som selvskader, ikke er til væsentlig fare for sig selv. Det har som konsekvens, at vi ikke fratager skarpe genstande fra personen med magt, da dette kan udgøre en væsentlig fare for behandleren, samt at det kan medføre en panikhandling fra den selvskadende, som gør, at selvskaden kan ende med at blive mere alvorlig. Vi kan opfordre til og vejlede i en mindre farlig anvendelse af selvskade – dog skal vi huske, at den, som selvskader, er eksperten på sig selv, og at vedkommende ofte har kontrol over sin foretrukne metode til selvskade.

Arbejd med sanseintegration, som kan gøres på mange forskellige måder og med mange forskellige øvelser. De konkrete øvelser kommer i høj grad an på den enkelte selvskadendes behov. Derfor planlægges sanseintegrationen i den selvskadendes forløb individuelt. Inddrag gerne fysioterapeut, ergoterapeut eller kropsterapeut i arbejdet med at finde ud af hvilke øvelser, der kan være hjælpsomme for den, som selvskader. Det anbefales, at der udarbejdes en sanseprofil sådan, at man ved hvilke øvelser og indtryk, der dels kan hæmme eller vække arousal niveauet. Man kan blandt andet inddrage følgende elementer: Lyd og musik, temperatur, åndedrætsøvelser, fysiske øvelser, hængekøje, ballstick og massage. Derudover kan der tilbydes kuglevest, kugledyne, kuglestol og lignende.

En kædeanalyse bruges til at analysere en situation med selvskadende adfærd. Her arbejdes der på at få skilt tanker, følelser og handling ad. For mange, som selvskader, er det en stor hjælp at få skrevet alt dette ned, da det giver et overblik over, hvad der sker. For den, som selvskader, kan det blive nemmere at se og forstå sammenhænge mellem tanker, følelser og handlinger. I processen er det vigtigt at validere de følelser og tanker, som måtte opstå hos den, som selvskader – ofte giver det god mening, og ofte passer følelserne til situationen. Når hele situationen, som udløste den selvskadende adfærd for den enkelte, er kortlagt, er det næste trin i kædeanalysen at finde steder sammen med den, som selvskader, hvor tanker, følelser og/eller handlinger kunne have været grebet lidt anderledes an. Dette med henblik på i fremadrettede situationer at understøtte den, som selvskader, i at søge at forebygge den selvskadende adfærd og anvende alternative mestringsstrategier.

Kædeanalyse med HV-spørgsmål (word)

Støt den, som selvskader, i at øve sig i alternative mestrings-strategier i ”fredstid”. Hjælp vedkommende med at finde og anvende strategier, der kan benyttes under indlæggelse, såvel som når vedkommende er derhjemme, i bussen eller andre steder. Benyt SAFE-app, som er udarbejdet til brugere, pårørende og professionelle i psykiatrien til at få inspiration til forskellige metoder, der kan aflede fra trangen til at selvskade. Vær opmærksom på, at alt efter den, som selvskaders, arousal niveau og trang til selvskade, vil det være forskelligt hvilke strategier, der er virksomme for vedkommende. Generelt oplever de fleste, der selvskader, at hvis trangen til selvskade er stor, så skal der stærke sanseindtryk til, for at de kan blive afledt fra den selvskadende adfærd. Vær vedblivende og motiver den, som selvskader. Gør opmærksom på, at man nogle gange skal afprøve en alternativ mestringsstrategi flere gange, før man oplever, at den har en effekt.

Støt den, som selvskader, i den personlige recovery og mind vedkommende om, at livet er foranderligt med både gode og mindre gode perioder. For alle, der for en tid har brug for hjælp i psykiatrien eller anden professionel hjælp, er målet, at de kan opnå at leve et for dem tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv – med eller uden symptomer. ​