Gå til indhold

Ved tilbagevisning

Se kontaktoplysninger
Du har andre muligheder for behandling, hvis din henvisning til Psykiatrien bliver tilbagevist.

Når din henvisning er tilbagevist

Når din henvisning er blevet tilbagevist, er det ikke fordi, du ikke har brug for udredning eller behandling, men det kan være, at den rigtige behandling skal foregå et andet sted. Det er derfor vigtigt, at du taler med din egen læge om, hvilke muligheder du har, og hvordan du bliver henvist dertil.

Du er også velkommen til, at kontakte os i Psykiatrisk Visitationsklinik, hvis du har brug for, at vi uddyber begrundelsen for tilbagevisningen, eller hvis der er noget i afgørelsen der er uklart. Tlf. 58536100.

Du har altid ret til, at kontakte patientvejledningen, for at høre om dine rettigheder som patient i psykiatrien.

Der er andre muligheder for behandling f.eks.:

Psykiatrisk Akutmodtagelse

Du kan altid møde op i Psykiatrisk Akutmodtagelse (PAM) ved akut behov for psykiatrisk hjælp. Der findes Psykiatriske Akutmodtagelser i Roskilde, Slagelse og Vordingborg.

PsykInfo

Du kan altid kontakte PsykInfo.


PsykInfo tilbyder bl.a. anonym rådgivning og information om psykisk sygdom og psykiatri. Alle kan få en personlig eller telefonisk samtale med en medarbejder fra PsykInfos tværfaglige team. PsykInfo udfører ikke behandling.


PsykInfo kan kontaktes på tlf. 70 25 02 60 på hverdage kl. 9-15, torsdag dog kl. 14-18 eller pr mail psykinfo@regionsjaelland.dk.
Der tilbydes psykiatrisk rådgivning i Næstved og Roskilde.

PsykInfo's hjemmeside


Praktiserende speciallæge i psykiatri og praktiserende psykolog

Du skal have en henvisning fra din læge for at få behandling hos praktiserende speciallæge i psykiatri og praktiserende psykolog.

Du kan finde speciallæger i psykiatri samt psykologer – og deres ventetider på sundhed.dk.

På hjemmesiden, under Find behandler, skal du vælge ”Speciallæge” og ”Region Sjælland” På den menu, som kommer frem, vælger du underområde ”Psykiater”.

Hvis ventetiden på psykiater i Region Sjælland er for lang, kan du søge en psykiater i Region Hovedstaden.

Du kan søge en psykolog på samme måde.

Tilskud til psykologhjælp

Der gives tilskud til psykologhjælp ved lægehenvisning efter visse traumatiske begivenheder og til behandling af let til moderat depression eller let til moderat angst (angstbehandling dog kun op til det 38. leveår). Du kan altid spørge din læge. Se dine muligheder

Danske Regioner tilbyder internetbaseret psykologbehandling www.internetpsykiatrien.dk via Region Sjælland til behandling af angst og depression. Dette tilbud er gratis.

Danske Regioner har indgået aftale om gratis psykologbehandling af let til moderat angst eller depression for unge mellem 18 og 24 år.

Hvis du er ældre end 24 år og ikke har mulighed for at betale for psykologhjælp

Du kan søge om hjælp til at betale for psykologhjælp i din kommune. Psykologhjælpen skal være lægeligt begrundet, og det er kommunen, der vurderer om du kan få tilskud. Hjælpen kan søges med henvisning til §85 eller §102 i Serviceloven: Her kan du læse om lovgivning på området.

Det er også muligt at søge støtte til egenbetalingsandelen efter Lov om Aktiv Socialpolitik (§82)

Nogle kommuner har særlige tilbud

Nogle kommuner har tilbud om gratis psykologisk rådgivning. Du kan evt. søge på internettet efter ”Gratis psykolog”.

Nogle kommuner har også særlige tilbud til unge op til 25 år

Pædagogisk psykologisk rådgivning

Hvor der er børn berørt, vil Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i de fleste kommuner tilbyde rådgivning og psykologsamtaler. Du kan kontakte PPR i din kommune.

Uddannelsessteder

Er du i gang med uddannelse, er der ofte mulighed for gratis psykologhjælp – undersøg dine muligheder på dit uddannelsessted.

 

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Region Sjælland

Psykiatrisk Visitationsklinik

Bygning 3

Fælledvej 6, 4. sal

4200 Slagelse

Ring til os

Psykiatrisk Visitationsklinik
Mandag - fredag kl. 8.00-15.00

Shared Care Funktion
Tirsdag - onsdag kl. 8.30-14.30

Psykiatrisk Visitationsklinik

Tlf. 58 53 61 00

Tlf. 58 53 61 00

Shared Care Funktion

Tlf. 29 10 88 85

Tlf. 29 10 88 85

Skriv til os

Øvrig information

Leder - Cheflæge Birgitte Borgbjerg Moltke
Tlf. 58 53 61 00

Teamleder - Merete Berner Kristiansen
Tlf. 58 53 61 00