Hvad er en diagnose - og hvad kan du bruge den til?
Kort sagt er diagnoser blot et arbejdsredskab, der skal hjælpe os til at tale sammen, og komme på, hvad der kan være den rette behandling. Men diagnosen kommer ofte til at fylde mere end det og kan påvirke både samarbejdet, mulighederne i psykiatrien og dig som patient samt dig, der er pårørende. Derfor beskriver vi her, hvad en diagnose er, og hvad du skal med den.
Diagnoser er navne på lidelser og en øjebliks-beskrivelse af en tilstand
Man har fundet frem til de diagnoser, vi kender i dag, ved at se på, hvad der går igen af symptomer hos mennesker, der har det svært på lignende vis. Symptomer kan være så forskellige ting som fx at føle sig tom, at have svært ved at styre sit temperament, tro man kan klare alt og at høre stemme.
Til hver diagnose hører flere symptomer, og man skal ikke have alle for at have diagnosen. Det fortæller os bl.a., at der er stor forskel på, hvordan de forskellige lidelser opleves. Diagnoser kan derfor bruges til at sige noget om fællestræk ved lidelse, men de kan ikke sige noget om, hvordan lidelsen opleves af den enkelte.
Diagnoser fortæller ikke, hvordan det føles at have de symptomer, man har
Nogle stemmehørere hører fx voldsomme og nedgørende stemmer, der bl.a. får dem til at miste troen på sig selv. Andre hører opmuntrende stemmer. Nogle hører begge dele. Det er nemt at sætte sig ind i, at oplevelsen er meget forskellig, alt efter hvad man hører og hvornår stemmerne er der. Det samme kan du sige om alle symptomer, der knytter sig til alle psykiatriske diagnoser.
Ligesom det er forskelligt fra menneske til menneske, hvad der kan få symptomerne til at komme, blive stærkere eller mildere.
Og så er symptomer et øjebliksbillede. De fortæller om, hvad man har af symptomer i perioden, hvor diagnosen stilles, men ikke om fx fremtiden.
Diagnoser fortæller ikke, hvem du er
Alle mennesker er meget mere end beskrivelsen af symptomer. Alle er vi fx også vores interesser, vores humor, vores tænkemåder, vores følelser, vores erfaringer gennem livet osv. Og så er vi dem, vi er, fordi vi formes af vores omgivelser og fællesskaber. Lever vi fx i tryghed og nærhed, fyldes vi nemmere med gode følelser og kan mere – lever vi fx i ensomhed, drænes vi, og får det dårligt. Vi er altså også dem vi er, i kraft af de omgivelser, vi er en del af. Og dem kan vi også forme, for at få det bedre.
Nogle oplever det som en stor lettelse at få en diagnose. Det kan være, at den sætter ord på noget, der har været svært at forklare og forstå, og at de med diagnosen får mulighed for at ændre på livet. Andre oplever, at diagnosen er en forsimplet beskrivelse, og ikke giver det rigtige billede. Nogle oplever, at den stilles for hurtigt, og at de ikke er rigtigt med i processen.
Det er vigtigt, at den, der har diagnosen, tænker, at den giver en overordnet rigtig beskrivelse – eller at de nære pårørende tænker det, hvis det fx er et mindre barn.
Diagnosen vil nemlig forme, hvad der foreslås af tilbud. Så – oplever du eller I, at diagnosen ikke giver mening, så tag det op med medarbejderne, så I kan tænke det igennem igen.
Sammen med Psykiatrien kan du bruge diagnosen som en ramme for at tale om, hvilke symptomer, du oplever, og hvordan de påvirker, at du kan leve et godt og meningsfuldt liv. Symptomer er kun problematiske, hvis de hindrer dig i at leve et godt liv.
Det betyder også, at I skal tale om livet. Om hvem du er, de vilkår du har i dit liv, og det liv du ønsker. For det er heri, at vejen til dit gode, meningsfulde liv kan findes.
Det er faktisk helt normalt at have fordomme. Det betyder egentlig bare, at man har antagelser om noget, fx om drenge eller piger, ud fra de erfaringer man nu har med dem, og den måde vi i vores samfund tænker og taler om køn på. Problemet er, at fordomme knyttet til psykiatriske diagnoser er negative. Altså at man antager, at en bestemt diagnose betyder, at man er på en bestemt og dårlig måde. Og det er jo netop det, diagnoser ikke siger noget om: De siger ikke noget om, hvem man er eller hvordan man er. Men andres opfattelse af dig, kan nemt komme til at påvirke dig.
Når fordommene påvirker dig
Hvis man kommer til at tro på, at fordommene er rigtige og passer på én selv, stigmatiserer man sig selv (kaldet selvstigmatisering). Det kan være, at man tænker, at man er farlig, uden nogensinde at have været det, fordi det er en fordom, der knytter sig til ens psykiatriske diagnose. Hvis man får det selvbillede, kan det betyde, at man trækker sig fra fællesskaber, for man vil ikke risikere at gøre nogen ondt. Eller man skammer sig. Men fordomme fortæller ikke noget om dig, og det er vigtigt ikke at tage fordomme på sig, for de kan fx nedbryde selvværdet.
Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar på det, og det kan også være noget, du selv ændrer holdning til, som tiden går. Det kan fx ændre sig som følge af, at du ser anderledes på din historie, eller at lidelse fylder mere eller mindre i dit liv.
Et godt generelt forslag fra vores side er, at hvis eller når du fortæller om din situation, så sørg for også at fortælle om det, du er, udover det der hører til lidelsen. Om hvad du holder af osv. I forhold til at tale om selve lidelsen, diagnose eller symptomer vil vores generelle forslag være, at du fortæller om, hvordan det opleves af dig, og hvad det betyder for din hverdag. Det gør det mere jordnært og noget, det for mange er nemmere at forstå, og det virker ofte godt til at nedbryde evt. fordomme. Men det er din fortælling, og dig der kan mærke, hvordan du vil fortælle, så vores forslag er blot forslag.
Det er forskel på, hvordan fællesskaber tager imod ens fortælling. Mange fællesskaber tager godt i mod, hvis man fortæller, at man selv eller ens kære har en diagnose, og samtidig også sørger for at fortælle om, hvordan det opleves indefra. Det kan styrke ens forbundethed og selvværd samt give et empowerment-boost at dele i sådanne fællesskaber.
Andre personer eller fællesskaber tager dårligt imod, og det kan gøre ondt, at dele sin historie der. Det kan føre til, at man behandles anderledes, stigmatiseres, og også at man ikke har de samme muligheder som andre i fællesskabet, og dermed diskrimineres.
Derfor kan det være en god idé at tænke over, hvem du/I gerne vil dele fortællingen med, samt hvorfor, hvornår og hvordan du/I vil gøre det. Tænk fx også igennem, hvad du vil fortælle, om der er noget du ikke vil fortælle, og hvad du vil sige, hvis de spørger til det.
En samtale om diagnoser
Her kan du høre Sille, der har oplevet at få flere diagnoser, og Bo Bach, der bl.a. er klinisk psykolog, tale om, hvad diagnoser er og betyder.
Videoen er en talk produceret af PsykInfo - Kompetencecenter for Recovery i 2025.
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Kontakt
Adresse
Psykiatrien Region Sjælland
PsykInfo - Kompetencecenter for Recovery
Farimagsvej 40
4700 Næstved
Ring til os
Torsdag kl. 14:00 - 18:00
Fredag kl. 9:00 - 15:00
Opdateret fredag den 4. jul. 2025