Gå til indhold

Recovery Grupper

Recovery Gruppe er et gruppetilbud faciliteret af peermedarbejdere. Læs her, hvad Recovery Gruppe handler om, og hvor du skal henvende dig for at finde ud af, om der er en Recovery Gruppe dér, hvor du er tilknyttet.

Hvad kan du få ud af at deltage i Recovery Gruppe?

Recovery Gruppe er et gruppetilbud faciliteret af peermedarbejdere, som tilbydes i nogle distriktspsykiatrier og psykiatriske klinikker.
Recovery Gruppe er et gruppetilbud, der omhandler forskellige elementer, der kan være del af at få det bedre. I Recovery Gruppe tales der bl.a. om:

- Hvad det betyder at få det bedre (recovery)
- Netværks betydning
- Ressourcer og det der giver dig energi
- Tryghedskasser og kriseplaner
- Dine ønsker og drømme
- En meningsfuld hverdag
- Stigmatisering (hvis andre stigmatiserer dig)
- Selvstigmatisering (hvis du stigmatiserer dig selv)
- Hvad du vil fortælle andre om dit sygdomsforløb

I Recovery Gruppe kan du få sparring på, hvad andre patienter gør og hvad tidligere patienter har gjort i deres proces med at komme sig fra psykisk sygdom. Tidligere deltagere i Recovery Gruppe beskriver, at de i gruppeforløbet har fået mere håb, inspiration og et billede på, at det kan lade sig gøre at komme sig fra psykisk sygdom.

Tag kontakt til peermedarbejderen eller en af de andre medarbejdere på dit behandlingssted, hvis du vil høre mere om muligheden for at være med i en Recovery Gruppe.

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Region Sjælland

PsykInfo

Farimagsvej 40

4700 Næstved

Ring til os

Mandag - Onsdag kl. 9:00 - 15:00
Torsdag kl. 14:00 - 18:00
Fredag kl. 9:00 - 15:00

Tlf. 70 25 02 60

Tlf. 70 25 02 60