Gå til indhold

Gode råd til fagpersoner

Se kontaktoplysninger
Det kan være svært at vide, hvordan du skal håndtere situationen, hvis du som fagperson oplever personer, der udviser tegn på psykose.

Hvis du er bekymret for en elev, patient eller bruger, kan det være svært at vide, om vedkommendes tilstand er almindelige reaktioner på kriser eller vanskelige perioder i livet.

Måske observerer du ændret adfærd hos vedkommende - fx at han eller hun trækker sig fra socialt samvær med andre. Personen virker måske angst, bekymret, deprimeret osv. Måske har han eller hun svært ved at give udtryk for sine tanker. Måske har du lagt mærke til en ændring i personens fremtoning - han eller hun kan se træt og usoigneret ud.

Det er helt normalt, at unge mennesker i perioder har det svært. Men hvis ovennævnte tegn fortsætter i flere uger, er det vigtigt, at du reagerer.

Spørg ind til den, du er bekymret  for

Det kan ofte være svært at tale med en, man er bekymret for, og det kan være særlig svært, hvis du har mistanke om psykisk sygdom.
 
Du skal ikke være bekymret for at spørge ind til oplevelserne – det er ofte godt at få fortalt om det. De fleste har gået rundt alene med problemerne i længere tid og vil blive lettet over at vide, at det er oplevelser, andre også kan have.

Tag samtalen med udgangspunkt i de tidlige tegn

Det kan lette samtalen at tage udgangspunkt i listen over de tidlige tegn, så I har noget konkret at tale ud fra.  

Ring til TOP

Når du som fagperson ringer til TOP, har du mulighed for at få en samtale om din bekymring og få gode råd til, hvordan du håndterer situationen.

Hvis der er brug for det, kan vi aftale at mødes til en samtale med den, det drejer sig om – vedkommende skal dog sige ja til samtalen, da det er et frivilligt tilbud.

Faglige oplæg

Hvis du arbejder med unge mennesker som fagperson, har du mulighed for at booke et fagligt oplæg om tidlige tegn på psykose, og hvordan TOP kan hjælpe. 

Ring direkte på TOP-telefonen 47327900, hvis det er relevant for din arbejdsplads.

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Region Sjælland

TOP - Tidlig opsporing af psykose

Bygning 13

Smedegade 10

4000 Roskilde

Ring til os

Alle hverdage kl. 8:30-15:30

Tlf. 47 32 79 00

Tlf. 47 32 79 00

Skriv til os

Øvrig information