Gå til indhold

Gode råd til pårørende

Se kontaktoplysninger
Hvis du er bekymret for, at en af dine pårørende er ved at udvikle psykose, kan du altid ringe til TOP for at få råd og vejledning.

Når du er bekymret for en, du kender

Når en person, vi er tæt på, udviser tegn på at have det svært, kan det være belastende at være pårørende. Det er helt almindeligt at være i tvivl om, hvad der er galt, og hvordan man bedst søger hjælp.

Selvom du kender personen godt, kan det være svært at vide, om vedkommendes tilstand er almindelige reaktioner på en krise eller en vanskelig periode i livet. Hvis tegnene ikke går over efter nogle uger, kan det være en god idé at prøve at tale om det.

Det er ikke altid, at mennesker ramt af psykose selv har forstået, at der er tale om en sygdom. Det kan være en udfordring, når man som pårørende gerne vil hjælpe.

Når du vil tale med den, du er bekymret for, er det derfor vigtigt, at det finder sted i en rolig atmosfære, hvor I har god tid, og at din bekymring ikke kommer op under en diskussion eller et skænderi.

Brug de tidlige tegn som udgangspunkt

Hvis du er bekymret for en pårørende, der udviser tegn på psykose, kan 
du bruge listen over tidlige tegn på psykose som et konkret udgangspunkt for en samtale.

Find gerne et roligt sted, hvor I kan tale sammen. Forsøg at tale roligt, klart og tydeligt.

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Region Sjælland

TOP - Tidlig opsporing af psykose

Bygning 13

Smedegade 10

4000 Roskilde

Ring til os

Alle hverdage kl. 8:30-15:30

Tlf. 47 32 79 00

Tlf. 47 32 79 00

Skriv til os

Øvrig information