Hvad er psykose?
Vi kan alle opleve små fejlkoblinger; har du for eksempel oplevet, at nogen har råbt efter dig på gaden, for at opdage at der ikke er nogen, når du vender dig om?
Feberhallucinationer er også et udtryk for nogle af de samme fejlkoblinger; du ser ting, som ingen andre ser. Alle kan opleve grader af dette.
Først når forandringer generer eller forstyrrer hverdagen, kan det være tegn på en lidelse, hvor der er brug for behandling.
Psykosesymptomer ses ved psykoselidelser. Man kan også få psykosesymptomer ved affektive lidelser (bipolar, depression), ved traumelidelser?? PTSD?, og ved organiske tilstande (rusmisbrug eller kropslig sygdom).
Det er forskelligt fra person til person, hvilke symptomer man har. Nogle har mange symptomer, andre har få. Symptomerne kan være til stede længe ad gangen, eller de kan komme og gå. Tanker, følelser og adfærd kan forandres på grund af symptomerne.
Video - Norsk Psykologforening
Dette er en test. Tidlige tegn på psykose
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Hvis du har haft en psykose, kan du måske genkende nogle af disse symptomer:
Hallucinationer
Hallucinationer er oplevelser, hvor du hører, ser, føler, lugter eller smager ting, som ikke er virkelige. Alligevel opleves de helt virkelige. Det mest almindeligt er at høre stemmer, selv om der ikke er nogen der taler.
Stemmerne kan opleves, som om de kommer inde fra hovedet eller udefra. Ofte kan stemmerne sige nedsættende/negative ting om dig, og nogle gange kan stemmerne kommentere på, hvad du laver, eller hvordan du er (som person). Det at høre stemmer kan være meget pinefuldt og udmattende og påvirker ofte ens selvtillid.
Vrangforestillinger
Mange personer med psykose oplever ting, som ikke er virkelige. For eksempel kan man opleve, man bliver overvåget eller forfulgt, selv om det egentlig ikke sker. Disse forestillinger fremstår som virkelige (for personen), og det kan være helt umuligt at overbevise vedkommende om noget andet.
Vrangforestillinger kan handle om alt muligt. Det kan være fra små ting i dagligdagen til tanker om, at man kommer fra en anden planet.
Video om
Denne video ......
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Kontakt
Adresse
Psykiatrien Region Sjælland
TOP - Tidlig opsporing af psykose
Bygning 13
Smedegade 10
4000 Roskilde
Ring til os
Opdateret torsdag den 5. sep. 2024