Gå til indhold

3. semester

På denne side finder du relevant information om dit praktikforløb på 3. semester.

3. semester i psykiatrisk speciale er på fire uger. Det giver dig mulighed for at få kendskab til fagområdet, og for at arbejde med mål for læringsudbytte og studieaktiviteter.

Den dybdegående viden og kompetencer inden for psykiatrisk sygepleje kan du erhverve dig, hvis du vælger 20 ugers praktik på 6. semester i psykiatrisk speciale.

Forudsætning for praktik - vi indhenter udvidet straffeattest og eventuelt også en Børneattest

I psykiatrisk speciale skal vi indhente udvidet straffeattest, eventuelt børneattest, inden du må starte i praktik. Du vil i din e-Boks eller i Digital Post modtage en anmodning om dit samtykke til at vi indhenter attester. Giver du ikke dit samtykke kan du ikke komme i praktik i psykiatrisk speciale.

Her kan du læse mere om, hvordan det foregår og hvad du skal gøre.

Kompetencekort 

I psykiatrisk speciale anvender vi 'Kompetencekort', som detaljeret beskriver, hvilke mål for læringsudbytte og studieaktiviteter der arbejdes med i praktikken.

I kompetencekort er der også et skema til den fælles forpligtende samtale i starten af praktikperioden.

Er du ikke bekendt med at anvende kompetencekort så kan du med fordel se denne vejledning:

Fordeling af praktikpladser

Alle praktikpladser i psykiatrisk speciale fordeles via Praktikportalen på Absalon. Har du spørgsmål i relation til valg af praktikplads så kontakt Praktikkoordinator på Absalon.

Beskrivelser af praktiksteder

Her kan du læse beskrivelser af praktiksteder til sygeplejestuderende.

Praktik i aften og weekend

Som sygeplejestuderende må du påregne praktik i aften og weekend, hvis du skal i praktik i en psykiatrisk akutmodtagelse eller et sengeafsnit.​

Studieaktivitetsmodellen

Er gældende for hele sygeplejeuddannelsen, og kan støtte dig og klinisk vejleder i, at kommunikere og forventningsafstemme i forhold til roller og ansvar i de fire forskellige kategorier i modellen. Du kan læse mere her: ​​Vejledning til Studieaktivitetsmodel​

Elektronisk evaluering

Når din praktik afsluttes beder vi dig om, at udfylde en elektronisk evaluering, så vi kan udvikle vores praktiksteder. Linket til den elektroniske evaluering får du af din vejleder i en af de sidste uger af din praktik.​

Kontakt

Adresse

Midt- og Vestsjællands Hospital

HR og Uddannelse - psykiatri

Fælledvej 2F

4200 Slagelse

Se kort

Find vej på Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse

Ring til os

Skriv til os

Øvrig information

Anette Due Hartmann
adh@regionsjaelland.dk

Dorte Ørum
dou@regionsjaelland.dk

Bitten Thye Roug
btr@regionsjaelland.dk