Gå til indhold

7. semester og bachelorprojekt

Vil du i praktik i psykiatrisk speciale på 7. semester, eller måske skrive bachelorprojekt inden for psykiatri - så er denne side noget for dig.

Praktik på 7. semester

Hvis du har gennemført din praktik i psykiatrisk speciale på 6. semester, er du garanteret en praktikplads i psykiatrisk speciale på 7. semester.

Har du lyst til praktik i psykiatrisk speciale på 7. semester, selv om du var et andet sted på 6. semester?

Hvis du derimod har været i praktik i primær sektor eller i somatikken på 6. semester, er det muligt at indgå en særaftale om at komme i praktik i psykiatrisk speciale på 7. semester.

Kontakt Absalons praktikkoordinator for en særaftale.

Om 7. semester

På 7. semester indgår tre ugers praktik kaldet 'Fra studieliv til arbejdsliv'. Denne praktik er placeret umiddelbart efter at du har afleveret dit bachelorprojekt.

Praktikken handler om: Refleksion over egen professionsudøvelse i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen.

I dette praktikforløb udarbejder du en studieaktivitet.

Bachelorprojekt

Psykiatriens inspiration til bachelorprojekter

Har du lyst til at skrive bachelorprojekt i relation til psykiatri så send en skriftlig ansøgning til en af psykiatriens uddannelsesansvarlige sygeplejersker​.

Du finder en vejledning til ansøgningen i Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter på Absalons hjemmeside.

Læs også psykiatriens retningslinje Patientdata til brug i studierelaterede opgaver - indsamling og håndtering

 

Praktik i aften og weekend

Som sygeplejestuderende må du påregne praktik i aften og weekend, hvis du skal i praktik i en psykiatrisk akutmodtagelse eller et sengeafsnit.​

Studieaktivitetsmodellen

Er gældende for hele sygeplejeuddannelsen, og kan støtte dig og klinisk vejleder i, at kommunikere og forventningsafstemme i forhold til roller og ansvar i de fire forskellige kategorier i modellen. Du kan læse mere her: ​​Vejledning til Studieaktivitetsmodel​

Elektronisk evaluering

Når din praktik afsluttes beder vi dig om, at udfylde en elektronisk evaluering, så vi kan udvikle vores praktiksteder. Linket til den elektroniske evaluering får du af din vejleder i en af de sidste uger af din praktik.​

Kontakt

Adresse

Midt- og Vestsjællands Hospital

HR og Uddannelse - psykiatri

Fælledvej 2F

4200 Slagelse

Se kort

Find vej på Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse

Ring til os

Skriv til os

Øvrig information

Anette Due Hartmann
adh@regionsjaelland.dk

Dorte Ørum
dou@regionsjaelland.dk

Bitten Thye Roug
btr@regionsjaelland.dk