Gå til indhold

Rammer og vilkår

Her findes information både til ansøgere, optagne og deres ledere.

En erhvervskandidatuddannelse er en toårig kandidatuddannelse svarende til 120 ECTS-point, der er tilrettelagt som et fireårigt deltidsforløb, hvor den studerende arbejder i gennemsnit 25 timer ugentligt ved siden af studiet.

Formål med uddannelsen

Med uddannelsen kan man bl.a. medvirke til at styrke de faglige miljøer med kombination af en klinisk og en akademisk karriere, samt styrke og evidensbasere den komplekse psykiatriske og somatiske sygepleje.

Man kan være rollemodel og bistå de kliniske enheders kompetenceudvikling f.eks. som projektleder i relation til indsatser i psykiatriens udviklingsplaner (UP) eller i afdelingernes UP f.eks. med indsatser som implementering af FACT og IDD.
Og generelt styrke kompetencer til at udvikle, gennemføre og implementere forskningsresultater i kliniske praksis.

Hvem er målgruppen?

Det er vigtigt at både leder og potentiel ansøger tænker grundigt over, hvorfor det netop er denne sygeplejerske der skal i gang med erhvervskandidatuddannelsen.

Det kunne f.eks. være en klinisk sygeplejespecialist som i dag ikke har master-/kandidatuddannelse eller en sygeplejerske i special- eller tværgående funktion.

Som leder kan du med fordel stille dig selv nogle af disse spørgsmål:

  • Hvad er det særlige ved denne medarbejder, som gør, at jeg er sikker på, at vedkommende vil kunne gennemføre en akademisk uddannelse?
  • Hvordan har medarbejderen tidligere klaret sig uddannelsesmæssigt?
  • Er medarbejderen nysgerrig og kritisk?
  • Opsøger medarbejderen viden på eget initiativ i hverdagen?
  • Er medarbejderen engageret/passioneret omkring sit arbejde?
  • Hvilke opgaver eller hvilken rolle/funktion kunne medarbejderen varetage efter endt uddannelse?

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Region Sjælland

Psykiatriledelsens stab

Bygning 3

Fælledvej 6, 3. sal

4200 Slagelse

Se kort

Find vej - Slagelse

Åbningstider

Mandag-torsdag kl. 8-15.30
Fredag kl. 8-15

Skriv til os

Øvrig information

Lukkedage
Fredag efter Kr. Himmelfartsdag
Mellem jul og nytår