Gå til indhold

Indretning og faciliteter

Se kontaktoplysninger
Information om afsnittets indretning og faciliteter.

I afsnittet har vi to indgange, Indgang 29 og Indgang 32.

Indgang 29 er den højtskærmede del af afsnittet med 13 senge til nye patienter, der har behov for intensiv pleje og behandling. Patienter, der har behov for skærmning, kan have svært ved at finde rundt, være plaget af uro og forvirringstilstand eller være indlagt mod deres vilje. For at beskytte og hjælpe den enkelte patient begrænser vi påvirkningen og mængden af indtryk fra omgivelserne. Gennem stabilitet kan vi hjælpe patienterne med at genvinde kontrollen og overblikket. Herigennem nedsætter vi risikoen for, at patienter skader sig selv eller andre, og vi mindsker risikoen for, at vi bliver nødt til at bruge tvang i behandlingen.

Indgang 32 er primært til patienter der udover en psykisk lidelse også kæmper med et samtidigt misbrug, også kaldet en dobbeltdiagnose. Vi har 10 sengepladser i denne del af afsnittet.

På afsnit S1 har vi enkeltværelser til alle patienter, og alle værelser er med eget bad og toilet. Du har også mulighed for at låne tv og radio til dit eget værelse.

Afsnittet fremstår lyst, farverigt og velholdt. Der er flere lyse fællesrum tilknyttet begge indgange i afsnittet. Her er der mulighed for at se TV eller høre radio, samles om et spil eller sidde og læse en bog eller et blad. Desuden er der et anretter-køkken og en hyggelig spisestue, hvor vi som udgangspunkt spiser måltiderne sammen.

Vi bruger frisk luft, motion og gode synsindtryk som en del af behandlingen. Fra afsnittet har vi har direkte adgang til en hyggelig lukket gårdhave, som patienterne frit kan benytte. Rundt om afsnittet er der også rig mulighed for at gå en tur i de smukke omgivelser, enten med ledsager eller alene, hvis man er i stand til det.

Patienterne kan også tilknyttes Centerterapien som en del af behandlingen. Centerterapien tilbyder flere forskellige kreative aktiviteter.

Læs mere om Centerterapien

For at vi kan give patienterne den bedste behandling, er yderdøren til Indgang 29 låst.

Yderdøren til Indgang 31 er åben mellem kl. 8 og kl. 20. Der kan dog være situationer, hvor det er nødvendigt at låse hoveddøren til afsnittet af hensyn til patienterne.

For begge indgange gælder at patienter, der ikke har behov for afskærmning naturligvis ikke skal hindes fri udgang fra afsnittet, de kan altid bede en fra personalet om at få åbnet døren.

Hvis døren er låst kan besøgende ringe på en dørklokke, og personalet vil komme og åbne.

Der er vaskemaskine og tørretumbler på afsnittet, som du kan bruge.

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Syd

Afsnit S1 - Vordingborg

Færgegaardsvej 15

4760 Vordingborg

Se kort

Find vej - Vordingborg

Ring til os

Afsnit S1 - Indgang 32

Tlf. 58 53 70 51

Tlf. 58 53 70 51

Afsnit S1 - Indgang 29

Tlf. 58 53 70 45

Tlf. 58 53 70 45