Gå til indhold

Evidensbaseret psykiatri

​Hvad er evidensbaseret psykiatri?
Evidensbaseret praksis er en grundig, eksplicit, fornuftig og gennemtænkt brug af den bedste evidens i forbindelse med beslutninger vedrørende undersøgelse og behandling af en individuel patient.
Gode behandlere benytter sig både af deres individuelle kliniske ekspertise, patientens præferencer og den bedst tilgængelige eksterne evidens.
Først handler det om at forme et klinisk spørgsmål på basis af det problem, patienten henvender sig med.
Dernæst handler det om at finde ekstern evidens, der undersøger problemstillingen.
Så skal evidensens kvalitet og relevans vurderes, og herefter kommer processen med at implementere evidensen i den kliniske praksis.
Sidste trin består af en evaluering af processen, hvor klinikeren foretager en evaluering af effekten hos patienten og en evaluering af sin egen inds​ats.
Evidensbaseret praksis handler også om at tilbyde den bedste metode målt på en gruppe af mennesker med samme type problemer eller lidelse, under hensyntagen til det enkelte individs forudsætninger, ønsker, behov etc.

 

Kontakt

Adresse

Psykiatrien Region Sjælland

Center for Evidensbaseret Psykiatri

Bygning 3

Fælledvej 6, 4. sal

4200 Slagelse

Se kort

Find vej - Slagelse

Ring til os

Tlf. 24 96 59 17

Tlf. 24 96 59 17