Psykoterapi
Vi er særlig optagede af at forske i den stærke gruppeterapeutiske tradition, der er i Psykiatrien i Danmark og i brugen af transdiagnostiske og modulære tilgange understøttet af løbende trivselsmonitorering for at optimere behandlingen.
Vi forsker i psykoterapi indenfor alle patientgrupper, og i de kommende år også i krydsfeltet mellem psykoterapi og livsstilsinterventioner for patienter med både psykiske lidelser og fysiske lidelser som overvægt eller diabetes.
Ved at forske i hvordan vi bedst hjælper patienterne i Psykiatrien til en sundere livsstil med mere fysisk aktivitet, sundere kost og mindre misbrug, kan vi bidrage til at mindske udviklingen af kroniske lidelser som hjertekarsygdomme og diabetes og i sidste ende reducere den beskrevne overdødelighed blandt vores patienter.
Forskningsprojekter
Development of an Intervention for Persistent Not On Track (DIPNOT)
DIPNOT er et forskningsprojekt som har til formål at forbedre den psykoterapeutiske behandling, der tilbydes mennesker med depression i psykiatrien. I projektet udvikles nye individuelle tillægsinterventioner, som kan tilbydes til patienter, der ikke er i bedring i løbet af gruppeterapi.
Mennesker med depression tilbydes ofte gruppebaseret kognitiv adfærdsterapi (KAT) i ambulant psykiatri. KAT er en evidensbaseret behandling og anbefales i retningslinjerne for behandling af depression, som er udarbejdet af the National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Alligevel er der omkring 50% af patienterne med depression, som ikke oplever en forandring, eller hvis depressive symptomer endda forværres i forbindelse med KAT.
Tracking af terapiudbytte er en måde at identificere de patienter, som har brug for anden eller yderligere terapeutisk indsats for at opnå bedring. I dette projekt vil vi udarbejde en intervention, der kaldes DIPNOT. DIPNOT er en kombination af tracking, klinisk vejledning og tillægs-interventioner, der er skræddersyet til den enkelte patient. Udviklingen af DIPNOT vil ske i to del-studier. I det første studie vil vi følge patienter med depression, der deltager i gruppebaseret kognitiv adfærdsterapi. Patienterne vil indgå i tracking, og terapeuterne vil modtage advarsler og klinisk vejledning i tilfælde af, at en patient ikke ser ud til at få det bedre. Ved at inddrage visuelle illustrationer af patienternes symptomforløb i interviews med patienter og terapeuter, vil vi udforske deres oplevelser og meninger om, hvad der var, eller kunne have været, hjælpsomt, når en patient ikke fik det bedre i løbet af terapien. På baggrund af resultaterne fra studie 1, er studie 2 tilsigtet de patienter, som ikke får det bedre på trods af, at terapeuterne bliver orienteret om, at de ikke er i bedring. Som et forsøg tilføjes et udvalg af tillægs-interventioner, der består af 3-5 individuelle sessioner med forskelligt indhold. Der vil blive udført interviews med patienterne og deres terapeuter omhandlende deres oplevelser af den nye intervention, hvor nogle af patienterne indgik i ekstra behandling.
Baggrund
Skizotypisk sindslidelse er en mental lidelse indenfor skizofrenispektret. Symptomerne minder om dem, man ser ved skizofreni, men er mindre udtalte. Aktuelt er der kun få studier vedrørende behandling af Skizotypisk Sindslidelse og manglende viden på området gør det vanskeligt at skabe et behandlingstilbud.
Der er lavet mindre studier omhandlende skizofreni og aktivitetsfokuseret tilgang (aktivitets terapi, skabende kunstterapi), der viser at deltagerne glade for sådanne tiltag. Det er ikke afprøvet ved Skizotypisk Sindslidelse.
Formålet med dette pilotprojekt er at tilbyde en gruppe unge med Skizotypisk Sindslidelse et forløb med skabende kunstterapi. Vi undersøger blandt andet om de får en øget trivsel and mindre angst i sociale situationer.
Metode
Syv patienter mellem 18 og 40 år med diagnosen Skizotypisk Sindslidelse deltager i forløbet. De udredes grundigt for at sikre at de opfylder kriterierne for diagnosen. Efterfølgende deltager de i et gruppeforløb over 26 uger (2,5 time en gang ugentligt). Her vil fokus være på skabelsen af kunstværker og arbejde med sanserne.
Resultater: Ved hjælp af hyppige målinger på en App, kan vi undersøge om der er ændringer i deres daglige velvære. Her bruger vi et spørgeskema med fem spørgsmål (WHO-5 well-being). Derudover interviewes deltagere og de terapeuter efterfølgende. Disse interview skal analyseres ved hjælp af en metode kaldet tematisk analyse.
Hvad påvirker effekten af psykoterapi til personer med borderline personlighedsforstyrrelse? IPD-BPD projektet
Mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse danner en heterogen patientgruppe med mange forskellige kliniske karakteristika og dermed også forskelligartede behov for psykoterapi. Det er etableret at specialiseret psykoterapi har en positiv effekt på borderline symptomer, men det har endnu ikke været muligt at identificere hvilken form for psykoterapi der virker bedst på hvem.
Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge om specifikke kliniske karakteristika hos den enkelte patient kan være med til at forudsige hvilken form for psykoterapi, som bedst egner sig til den enkelte.
Med individuel patient data meta-analyse undersøger dette projekt om forskellige kliniske og personlige karakteristika hos personer med borderline personlighedsforstyrrelse kan påvirke eller forudsige behandlingseffekten af forskellige typer psykoterapi. IPD-BPD projektet undersøger effekten af behandling på borderline symptomer, relationel funktionsevne, selvskade, selvmordsrelaterede outcomes, psykosocial funkionsevne og livskvalitet.
Der findes ingen behandling af PTSD hos patienter med psykose i den offentlige psykiatri og yderst sparsom evidens på området. På baggrund af et litteraturstudie, har en ekspertgruppe med erfaring fra psykose- og traumeterapi modificeret en KAT-manual til behandling af PTSD, så den retter sig til patienter med psykose.
Formålet med studiet er at undersøge gennemførlighed (feasability) af behandling af PTSD hos 10 patienter med psykose Evaluering består af tre dele:
- Casestudie med måling af effekten af behandling på psykopatologi og funktionsniveau
- Kvalitative interviews med personalet om implementeringen af behandling i klinisk praksis
- Kvalitative interviews med patienter om deres oplevelse at deltage i behandling
Casestudie vil give indblik til implementering af interventionen samt patienternes respons til behandling. Kvalitative interviews med patienter og personalet kan give nogle detaljeret information om deres oplevelser igennem behandlingsforløbet. Informationen kan anvendes til at identificere positive og negative aspekter af behandling mht. videre udvikle og tilpas terapien for PTSD for personer med psykose.
Kontakt
Adresse
Psykiatrien Region Sjælland
Psykiatrisk Forskningsenhed
Bygning 3
Fælledvej 6, 4. sal
4200 Slagelse
Ring til os
Opdateret onsdag den 9. apr. 2025