Psykoterapi og psykopatologi
Der ligger en dimensional forståelse af psykopatologi til grund for psykopatologiske og psykosociale interventionsstudier i Region Sjælland. Forskning indenfor evidensbaseret behandling understøttes af nye forskningsdesigns både indenfor interventionsstudier og systematiske reviews, gennem udvikling og afprøvning af nye recovery-orienterede psykoterapi former og gennem fokus på opbygning af digitale værktøjer til udredning, behandlingsmonitorering, e-terapi og supervision.
Forskningsprojekter
Brugen af non-invasiv hjernestimulation er blevet foreslået som en non-farmakologisk behandlingsstrategi til børn og unge med ADHD. Herunder om trigeminal nervestimulering (TNS) er en effektiv behandlingsmetode hos børn med ADHD.
På baggrund af et randomiseret klinisk studie publiceret af McGough et al (2019) som undersøgte TNS behandling af ADHD symptomer til børn, har U.S. Food and Drug Administration (FDA) i 2019 godkendt brugen af et bestemt TNS-apparat til børn og unge med ADHD. Dette er det såkaldte Monarch external Trigeminal Nerve Stimulation (eTNS) System. Apparatet er godkendt til børn fra 7 til 12 år, som ikke modtager nogen medicinsk behandling for ADHD. Det er den første ikke-medicinske behandling som er FDA-godkendt til behandling af børn med ADHD. I dette projekt vil vi afprøve behandlingen i et større randomiseret klinisk forsøg – i første omgang som et såkaldt ”feasibility trial”, med 30 inkluderede børn og unge og såfremt projektet viser sig gennemførbart vil vi lave det store forsøg, der foruden at inkludere flere deltagere også vil omfatte en mere dybdegående undersøgelse af apparatets effektivitet til behandling af ADHD hos børn og unge. Projektet laves i samarbejde med børne-og ungepsykiatrien i Region Syddanmark.
Jeg arbejder på et forskningsprojekt der omhandler VideoVignet biblioteket der blev skabt i Psykiatrien Vest, Slagelse. VideoVignet biblioteket indeholder over 20 autentiske patientvideo optagelser der er skabt til læring, især objektiv psykisk vurdering der er et undersøgelsesredskab i psykiatrien.
Forskningsprojekt går ud på at undersøge hvorvidt autentiske patientvideoer gør medicinstuderende bedre til at udfører den objektive psykiske vurdering samt at undersøge hvorvidt denne form for læring gør en forskel. Dette gøres ved at inddele de studerende i to grupper, den ene der får adgang til et kursusrum med videovignetterne og den anden får adgang til et kursusrum uden videovignetterne. Der findes i begge kursusrum andet læringsmateriale. Disse kursus-rum findes på deres intranet for universitet.
De har adgang til kursusrummet i en begrænset tidsperiode. Hvorefter vi tester dem ud fra 3 videovignetter som ingen har haft adgang til før, hvor de skal udfylde en multiple choice test baseret på videoen.
Ud over multiple choice testen, indeholder dette projekt også analyse af deres brug af kursusrummene og deres evaluering af kursusrummet.
Kontakt Esben Blaabjerg Schäfer for yderligere information
Development of an Intervention for Persistent Not On Track (DIPNOT)
DIPNOT er et forskningsprojekt som har til formål at forbedre den psykoterapeutiske behandling, der tilbydes mennesker med depression i psykiatrien. I projektet udvikles nye individuelle tillægsinterventioner, som kan tilbydes til patienter, der ikke er i bedring i løbet af gruppeterapi.
Mennesker med depression tilbydes ofte gruppebaseret kognitiv adfærdsterapi (KAT) i ambulant psykiatri. KAT er en evidensbaseret behandling og anbefales i retningslinjerne for behandling af depression, som er udarbejdet af the National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Alligevel er der omkring 50% af patienterne med depression, som ikke oplever en forandring, eller hvis depressive symptomer endda forværres i forbindelse med KAT.
Tracking af terapiudbytte er en måde at identificere de patienter, som har brug for anden eller yderligere terapeutisk indsats for at opnå bedring. I dette projekt vil vi udarbejde en intervention, der kaldes DIPNOT. DIPNOT er en kombination af tracking, klinisk vejledning og tillægs-interventioner, der er skræddersyet til den enkelte patient. Udviklingen af DIPNOT vil ske i to del-studier. I det første studie vil vi følge patienter med depression, der deltager i gruppebaseret kognitiv adfærdsterapi. Patienterne vil indgå i tracking, og terapeuterne vil modtage advarsler og klinisk vejledning i tilfælde af, at en patient ikke ser ud til at få det bedre. Ved at inddrage visuelle illustrationer af patienternes symptomforløb i interviews med patienter og terapeuter, vil vi udforske deres oplevelser og meninger om, hvad der var, eller kunne have været, hjælpsomt, når en patient ikke fik det bedre i løbet af terapien. På baggrund af resultaterne fra studie 1, er studie 2 tilsigtet de patienter, som ikke får det bedre på trods af, at terapeuterne bliver orienteret om, at de ikke er i bedring. Som et forsøg tilføjes et udvalg af tillægs-interventioner, der består af 3-5 individuelle sessioner med forskelligt indhold. Der vil blive udført interviews med patienterne og deres terapeuter omhandlende deres oplevelser af den nye intervention, hvor nogle af patienterne indgik i ekstra behandling.
I samarbejde med PhD student Mikaela Tracy, University of Sydney (P.I. Louise Sharpe, PhD).
Projektet vil med en gennemgang af litteraturen af randomiserede kliniske forsøg undersøge effekter og bivirkninger ved farmakologisk behandling for patienter med borderline personlighedsforstyrrelse (BPD). Projektet er en opfølgning på Stoffers 2010, der fandt 28 studier (n=1742), som undersøgte effekten af antipsykotisk, antidepressiv og stemningsstabiliserende medicin (herunder omega 3 fedtsyrer) til brug ved patienter med BPD. Konklusionerne var, at studierne var af dårlig videnskabelig kvalitet (high risk of bias), og at man bør være påpasselig med at drage konklusioner på baggrund af disse.
Vores opdaterede review blev publiceret i Cochrane Library i november 2022.
Selvom dette review omfatter yderligere 18 randomiserede kliniske forsøg, forbliver konklusionerne de samme: Der er sandsynligvis ingen fordele og risici ved medicin mod borderline personlighedsforstyrrelse (BDP), men evidensen er usikker. Der er behov for bedre og større undersøgelser, der sammenligner virkningen af medicin med placebo. Sådanne undersøgelser bør fokusere på mænd, unge og dem med yderligere psykiatriske diagnoser. En co-publikation af dette opdaterede review er under udarbejdning og vil blive færdiggjort i 2023.
Internationalt kollaborativt projekt, hvor reliabilitet og validitet af LPFS-BF og PDS-ICD-11 undersøges på tværs af 34 lande og 19 forskellige sprog (P.I. er Adam Natoli, PhD, Sam Houston University).
Kunstterapi til patienter med Skizotypisk Sindslidelse
Baggrund
Skizotypisk sindslidelse er en mental lidelse indenfor skizofrenispektret. Symptomerne minder om dem, man ser ved skizofreni, men er mindre udtalte. Aktuelt er der kun få studier vedrørende behandling af Skizotypisk Sindslidelse og manglende viden på området gør det vanskeligt at skabe et behandlingstilbud.
Der er lavet mindre studier omhandlende skizofreni og aktivitetsfokuseret tilgang (aktivitets terapi, skabende kunstterapi), der viser at deltagerne glade for sådanne tiltag. Det er ikke afprøvet ved Skizotypisk Sindslidelse.
Formålet med dette pilotprojekt er at tilbyde en gruppe unge med Skizotypisk Sindslidelse et forløb med skabende kunstterapi. Vi undersøger blandt andet om de får en øget trivsel and mindre angst i sociale situationer.
Metode
Syv patienter mellem 18 og 40 år med diagnosen Skizotypisk Sindslidelse deltager i forløbet. De udredes grundigt for at sikre at de opfylder kriterierne for diagnosen. Efterfølgende deltager de i et gruppeforløb over 26 uger (2,5 time en gang ugentligt). Her vil fokus være på skabelsen af kunstværker og arbejde med sanserne.
Resultater: Ved hjælp af hyppige målinger på en App, kan vi undersøge om der er ændringer i deres daglige velvære. Her bruger vi et spørgeskema med fem spørgsmål (WHO-5 well-being). Derudover interviewes deltagere og de terapeuter efterfølgende. Disse interview skal analyseres ved hjælp af en metode kaldet tematisk analyse.
Evaluering af ICD-11 klassifikation af personlighedsforstyrrelse ved fremherskende sårbar versus grandios narcissisme (P.I. Ava Green, PhD, University of London).
Reviewet blev publiceret i Cochrane Libary, the BMJ og i JAMA i 2015. Reviewet er blevet citeret 250 gange (Dimensions, Februar 2023) og har været anvendt i 8 kliniske retningslinjer. Ligeledes har dette review haft en essentiel rolle i den beslutning, som WHO har taget om ikke at optage methylphenidat på listen over essentielle lægemidler til ADHD. Projektet har været med til at sætte brugen af methylphenidat til ADHD på den nationale såvel som internationale dagsorden. Reviewet er nu 5 år gammelt og skal opdateres i 2023. Opdateringen er vigtig, idet der fortsat er uenighed omkring effekten af methylphenidat.
Søgning vil foregå i en række relevante databaser, og arbejdet med opdateringen vil følge den nyeste version af Cochrane Handbook. Vi forventer en del nye lodtrækningsforsøg, som vil kunne lægges sammen med de eksisterende analyser. Derudover forventer vi at inkludere mere upubliceret data, da European Medicines Agency har åbnet adgangen til data fra Clinical Study Reports (CRS).
Hvad påvirker effekten af psykoterapi til personer med borderline personlighedsforstyrrelse? IPD-BPD projektet
Mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse danner en heterogen patientgruppe med mange forskellige kliniske karakteristika og dermed også forskelligartede behov for psykoterapi. Det er etableret at specialiseret psykoterapi har en positiv effekt på borderline symptomer, men det har endnu ikke været muligt at identificere hvilken form for psykoterapi der virker bedst på hvem.
Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge om specifikke kliniske karakteristika hos den enkelte patient kan være med til at forudsige hvilken form for psykoterapi, som bedst egner sig til den enkelte.
Med individuel patient data meta-analyse undersøger dette projekt om forskellige kliniske og personlige karakteristika hos personer med borderline personlighedsforstyrrelse kan påvirke eller forudsige behandlingseffekten af forskellige typer psykoterapi. IPD-BPD projektet undersøger effekten af behandling på borderline symptomer, relationel funktionsevne, selvskade, selvmordsrelaterede outcomes, psykosocial funkionsevne og livskvalitet.
Der findes ingen behandling af PTSD hos patienter med psykose i den offentlige psykiatri og yderst sparsom evidens på området. På baggrund af et litteraturstudie, har en ekspertgruppe med erfaring fra psykose- og traumeterapi modificeret en KAT-manual til behandling af PTSD, så den retter sig til patienter med psykose.
Formålet med studiet er at undersøge gennemførlighed (feasability) af behandling af PTSD hos 10 patienter med psykose Evaluering består af tre dele:
- Casestudie med måling af effekten af behandling på psykopatologi og funktionsniveau
- Kvalitative interviews med personalet om implementeringen af behandling i klinisk praksis
- Kvalitative interviews med patienter om deres oplevelse at deltage i behandling
Casestudie vil give indblik til implementering af interventionen samt patienternes respons til behandling. Kvalitative interviews med patienter og personalet kan give nogle detaljeret information om deres oplevelser igennem behandlingsforløbet. Informationen kan anvendes til at identificere positive og negative aspekter af behandling mht. videre udvikle og tilpas terapien for PTSD for personer med psykose.
PROM-PAD I består af indsamlet repræsentativ data fra almenbefolkningen på en række multi-dimensionelle skalaer, som kan danne normativt grundlag for en troværdig klinisk tolkning af disse skalaer i klinikken. Der arbejdes desuden på undersøgelse af psykometriske egenskaber ved de forskellige multi-dimensionelle skalaer. Der er særlig fokus er på skalaer, der måler sværhedsgrad af personlighedsdysfunktion samt individuelle personlighedstræk jf. ny ICD-11 klassifikation (P.I. er Bo Bach, PhD).
PROM-PAD II består af data fra personer som aktuelt står registreret i Sundhedsdatastyrelsens landspatientregister (LPR) med en ICD-10 diagnose for relevante psykiske lidelser (bl.a. personlighedsforstyrrelse, angst og depression). Disse data skal danne grundlag for estimering af forventede scores og grænseværdier hos forskellige psykiatriske populationer. Der er særlig fokus på skalaer, der måler sværhedsgrad af personlighedsdysfunktion samt individuelle personlighedstræk jf. ny ICD-11 klassifikation (P.I. er Bo Bach, PhD).
Nye fund peger på, at mål af hjernens funktion målt med EEG er tættere knyttet til transdiagnostiske mål for psykopatologi (TDP) end med diagnostiske kategorier. I dette projekt bruger vi nye ”single-trial” analysemetoder til at evaluere sammenhængene mellem flere klassiske event-related potentials (ERP) på EEG og målinger af TDP på gruppe- og symptomniveau. Vi stiler efter at rekruttere 45 patienter med ”emotional disorders” (agorafobi, depression, generaliseret angst, obsessiv-kompulsiv lidelse, social fobi og panikangst), der gennemgår 14 ugers transdiagnostisk Unified Protocol gruppeterapi samt 45 raske kontroller matchet i alder og køn. I det første studie undersøger vi ERP-forskelle ved baseline mellem grupper baseret på 'Distress' og 'Fear' subfactors i det transdiagnostiske system the Hierarchical Taxonomy of Psychopathology. I det andet undersøger vi sammenhænge mellem ERP og mål for TDP før, under og efter psykoterapi. I det tredje undersøger vi, om ERP ved baseline kan forudsige psykoterapieffekt. At finde sammenhænge mellem mål for hjernefunktion og symptomer og behandlingseffekt ville være et vigtigt skridt hen imod ikke-invasive biomarkører i psykiatrien.
Projektet "The Borderline Conditions" undersøger, hvordan afvigelser og ligheder i personlighedstræk og funktionsniveau hos voksne med borderlinepersonlighedsforstyrrelse og skizotypal personlighedsforstyrrelse er associeret med deres sensoriske sårbarhed, emotionsgenkendelse, semantiske kognition og sproglige kommunikation.
Kontakt Martin Vestergaard Gøtzsche for yderligere information
PDS-ICD-11 skalaen har nu fundet anvendelse i forskning og i flere andre WHO medlemslande. Aktuelt er skalaen ved at blive tilpasset et kliniker-rating format, navngivet PDS-ICD-11 Clinician-Rating Form, som i første omgang undersøges og valideres internationalt (P.I. er Bo Bach, PhD).
Kontakt
Adresse
Psykiatrien Region Sjælland
Psykiatrisk Forskningsenhed
Bygning 3
Fælledvej 6, 4. sal
4200 Slagelse
Ring til os
Tlf. 58 53 60 70
Tlf. 58 53 60 70Opdateret fredag den 2. feb. 2024